Kendis eller ej? Optur ihvertifaldet altså….

Mit fjæs i Go’morgen Danmark!!!

Ja jeg ved godt at dette indlæg måske ikke handler om det som de fleste af jer er her for (hækling), men det skal nu alligevel siges 😉 

Mange mennesker drømmer om en karriere hvor de bliver set og bliver kendt på TV. Jeg ved ikke om det i dag er mere fordi der er utroligt meget fokus på medier og diverse tv-programmer – og vil da også lige sige at det er da også noget der har strejfet mig. “Tænk sig engang at være kendt”. Totalt drømmescenarie for nogen. Specielt den “unge” gruppe af mennesker, hvor mange ønsker at deltage i diverse reality-programmer (eller som jeg vil kalde dem; “varm luft”- og “bliv-kendt-uden-at-der-er-behov-for-at-kunne-noget”-programmer).

Og ja – så kommer det så til mig. Jeg drømmer inderligt om at blive skuespiller, altså den slags skuespiller som kan leve af sit arbejde. Men jeg er lidt (meget) usikker på mig selv, og jeg er så skide pligtopfyldende, så jeg har det meget svært ved at skulle rejse rundt i landet for at komme til diverse castings, når nu jeg har undervisning/eksamener der skal klares. Men jeg bliver nød til at gøre noget ved det, hvis det er noget jeg vil 😎

Men roden til dette indlæg er nemlig at jeg fredag (tror jeg), så en statusopdatering fra Go’morgen og Go’aften Danmark på facebook, hvor de var igang med en undersøgelse om dobbeltgængere. Og da jeg sad på bagsædet af en bil, på vej til Sjælland, tænkte jeg “Det ku sgu da være meget sjovt”. Jeg lagde mit billede op som en kommentar, og vupti, så var der flere der kommenterede og lade billeder op af andre mænd/drenge/gutter/fyre som de synes lignede mig. Ved ikke om jeg er helt enig, men det synes de altså. Og så var det så, at jeg i al uvidenhed ikke havde den fjerneste anelse om at jeg havde været i Go’morgen Danmark, søndag morgen! Jeg havde ikke set fjernsyn hele weekenden, så hvis jeg ikke havde haft nogle klassekammerater der rent faktisk havde set TV, så ville jeg stadig ikke have den fjerneste ide. Men jeg fik da et par sekunders TV-tid (har dog været på tv før, i form af statist på tv-dokumentar), og de få sekunder har gjort min mandag meget bedre! 😁

Da jeg fik afvide at jeg havde været i TV, så var jeg helt oppe og køre! Selveste Puk Elgaard sagde mit navn! På landsdækkende TV!  

 

Herover kan man se et screenshot fra programmet. 

Resten af dagen har jeg så rendt rundt med mine solbriller på og sunget “Jeg er for kendt til det her sted” af Lex og Klatten. Derudover har også gået og sagt til random mennesker “Ja. Det er mig fra TV”. 😎 

Man har kun det sjov som man selv laver, og jeg spreder bare lidt rundt med stjernestøv hist og pist. Hvem ved? Måske jeg bliver fast på TV skærmen engang?

Det skal så lige siges – jo det er sjovt at være på TV, men det er nu skuespiller jeg higer efter. Teateret er bare et skønt sted at være! 😉

Reklamer

At hækle offentligt…. når man er en mand

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er en mand. Eller at jeg hækler. Men når man er presset med tid, og ikke er ret meget hjemme (som jeg fx ikke har været ret meget i denne uge), så kan det godt blive lidt af en problemstilling for mig, når man har noget man skal nå at få lavet, men man ikke har mulighed for at sidde der hjemme i sin vante position i sofaen med nål og garn – så må man finde en anden løsning. Derfor tog jeg en beslutning i denne uge; Jeg skal prøve at hækle i offentligheden. 

Puha det var en angstprovokerende tanke. Jeg stillede mig selv en masse spørgsmål; “Hvad mon folk tænker om mig?”, “Åh nej, bare de ikke kigger” og “Hvad gør jeg hvis folk kommenterer på det!?”.😱 Jeg har nemlig en fornemmelse af at de fleste tænker at hækling kun er for kvinder. Det er sådan noget syslerri som da oldemor strikkede sokker til sine oldebørn. Og fordi jeg er en mand, og hækler, så må jeg da være homoseksuel (Ja jeg ved godt jeg er det, men det betyder ikke nødvendigvis at jeg gerne vil være en kvinde😜) – og det er altså ikke sandt. Har hørt historier om mænd der hækler, fordi deres koner/kærester gør det, og andre fordi de OGSÅ kan lide det!

Vi har ingen bil, og derfor tager jeg toget til og fra skole hver dag, og det giver anledning til enten lektielæsning eller kedsomhed – med mindre man selvfølgelig tager noget garn og en hæklenål med!

I starten af ugen så jeg en pige i toget der sad og hæklede. Og så var det jeg tænkte; “Hvorfor skulle jeg ikke også kunne det?” Så det gjorde jeg! Jeg tog mit hæklegrej med. Jeg havde et projekt som jeg skulle være færdig med til lørdag. Og da det så kom til stykket, så turde jeg ikke i starten. Men samme dag tog jeg så på kaffebar (er efterhånden stamkunde der) sammen med nogle venner fra klassen. Og der tog jeg første gang mit grej frem offentligt. 

I starten følte jeg mig lidt utilpas, fordi de før beskrevne tanker kom igen. Men nej. Frem skulle det! Jeg ville ikke være en tøsedreng! Der sad jeg så og hæklede, drak kaffe og snakkede. Mens vi sad der kom der en ældre herre (han er stamkunde) og satte sig ved siden af mig (som sædvanligt). Efter lidt tid opdagede han at jeg sad og lavede noget (vi snakker nogle gange sammen når vi sidder der og drikker kaffe), og spurgte mig om hvad det var jeg lavede. Så sagde jeg det som det var; jeg hækler. 

Det bedste af det hele, det var at han slet ikke gav udtryk for at det var forkert af mig at sidde som mand og hækle. Nej han fortsatte med at snakke om mit hækleri. Jeg fortalte hvad det skulle blive til (den lyserøde KB abe nederst i opslaget), og hvem der skulle have den. Ja han sagde faktisk bare at den skulle nok blive fin. “Den skal hun da nok blive glad for”. Total succes-oplevelse. 😆

Så i går da jeg skulle afsted igen (da havde jeg kun lige været hjemme i en time, så der kunne jeg heller ikke nå andet end at komme i bad og så afsted). Jeg havde derfor pakket hæklegrejet endnu en gang, og afsted med toget igen. Her fandt jeg så en plads i toget, hvor der ikke var ret mange passagerer. Ja. Jeg ville gerne prøve at gemme mig igen. Men to stationer senere, så kommer der selvfølgelig en ung “business-looking” fyr som satte sig på sæderne på den anden side af gangen, så der var frit udsyn til mit hækleri. Men så tænkte jeg; F det! Jeg kan være ligeglad. Så jeg hæklede, hæftede og syede. Og han hverken kiggede skævt til mig eller noget. Så det er altså slet ikke så farligt som jeg gør det til oppe i mit hoved.😁

Nå – men projektet blev færdi få timer før jeg skulle til fødselsdag lørdag aften, og fødselaren skulle have gaven. Hun har flere gange udtrykt sig om at hun godt kan lide de ting som jeg hækler. Og jeg har da lavet en nøglering til hende tidligere – så selvfølgelig skulle hun da have noget hæklet. Og det blev så til denne lyserøde hæklede Kaj Bojesen abe. Og hun blev rigtig glad for den. 😊

 

Nå – nu vil jeg ikke skrive så meget mere. Indlægget blev lidt længere end forventet. Nu vil jeg nyde resten af min søndag og nyde det gode vejr. God søndag til jer alle!! 😊

Ps. Er blevet spurgt om jeg havde lyst til at være gæsteblogger på en anden hækleblog. Så det kommer der nok også et indlæg om, inden for den nærmeste tid 😊

Hæklede sprutter og Spruttegruppen

Jeg vil lige fortælle lidt om et af mine nuværende projekter. 

Som nogle af jer allerede har set på Facebook eller Instagram  (måske endda begge steder), så har jeg igangsat projekt “Sprutter til Spruttegruppen”.  

 

Spruttegruppen (på facebook Sprutte Indsamling) er en flok frivillige personer rundt om i landet, som har oprettet en indsamling af hæklede og strikkede blæksprutter, der bliver delt ud på neonatal-afdelingerne på de danske sygehuse og hospitaler.

Og så kan det være du måske tænker; “hvad er en neonatal afdeling?” Det skal jeg sige dig. Det er på disse afdelinger, hvor der bliver taget hånd om alle de små børn som bliver født for tidligt. Netop disse børn, som endnu ikke er helt klar til livet uden for maven, har brug for den ekstra meget omsorg. 

Det er der rigtig mange dygtige sygeplejesker og læger der ude, der gør et helt fantastisk arbejde med! De skulle have en klapsalve og et klap på skulderen. Al respekt til dem!👏😀

Det som Spruttegruppen gør er, at de som sagt indsamler alle disse sprutter til de meget små børn. Der sidder frivillige ambassadører rundt om i hele landet og sørger for at sprutteren kommer de ønskede steder hen. Man må nemlig ikke som privat person levere dem til afdelingerne. Det sørger ambassadørerne for.

Spruttens fangarme, formet som spiraler, minder børnene om livet i livmoderen, og det giver dem en trygheds fornemmelse, som er meget vigtig.

Man kan læse mere om indsamlingen på Spruttegruppens hjemmeside. ☺️

Jeg har derfor besluttet at jeg det kommende stykke tid, vil producere en masse sprutter, og det gør jeg af tre simple årsager:

1: Det går til et kanon godt formål!😀

2: Vi har en nevø der i 2013 blev født alt for tideligt, og det har gjort til at min mand og jeg har fået et indblik i hvor kaotisk en tid sådan en lille fyr og hans forældre gennemgår. 

3: Jeg har så meget bomuldsgarn, så hvorfor ikke bruge det til et godt formål? 😊

Jeg har indtil videre fået lavet 3 sprutter. Har prøvet at finde ud af hvilken type jeg vil lave, og jeg er kommet til den konklusion; jeg laver kyklop-sprutter. Altså et-øjede sprutter 😊    

Jeg synes det er sjovt at prøve lidt forskelligt, men når man har fundet det man bedst kan lide, så er det det man skal holde ved. Selv om de andre også blev ret søde. Farvekombinationerne kan ses på første billede. 

Og når nu jeg har så meget garn til over, så hvorfor ikke?😊

Påske – med lidt af hvert og hæklet Wunnie på vej

Så er påskedagene snart ovre – og jeg skal da ikke komme og sige at jeg ikke kunne klare nogle flere. For det kan jeg! Men jeg synes da at dagene er blevet brugt fornuftigt.  

Først og fremmest er der blevet slappet lidt af, både hjemme og ude, hvilket inkluderer fødselsdage og børnepasning. 😊

Så har vi sørme også været en tur i Aarhus hvor jeg fik undersøgt mine øjne hos min søde veninde – jeg vil prøve mig med kontaklinser, så jeg kan se noget, når nu jeg ikke magter at bruge brillerne permanent! 😜

Og så tog vi os også den frihed at smutte i IKEA. Påske lørdag. Behøver jeg sige mere? Der var frygteligt mange mennesker. Man fik nærmest lidt stress af at befinde sig i det gigantiske supermarked. Men vi overlevede og kom hjem med et par ting til både inde og ude (altanen). 

Søndag var påske og “ude”-dag. Vi startede ud med en ordentlig omgang påskemad til to mand (der var nok nok til 6!). Men det var lækkert! Både fisk og grønt. Haps haps.  

 

Nu bor vi jo i en lejlighed på 2. sal, så have er der ikke meget af – men en udemærket altan. Og så handler det om at være kreativ. I IKEA fandt vi en form for skillevæg hvor man kan have blomster hængende. Og til denne fik vi købt lidt forskelligt. Blomster, efeu og jordbærplanter! Så har vi fået os en lille have! 😁🌸🌺 

Ja det er ganske udemærket. Ser dog frem til den tid hvor vi har fået vores egen have – men indtil nu må man jo leve med det vi kan opnå på altanen  

Og og og. Ej at forglemme. Jeg er gået igang med endnu en Wunnie! Hvem mon Paula får besøg af? Ja det må vi jo vente med at se. Men her er et lille sneak peek😉

  

Fortsat rigtig god påske!! Nyd det nu! Også det skønne vejr! For i morgen begynder hverdagen igen 😄

Første post og GIVEAWAY

Første post på Unkel bliver ikke så lang. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave en blog omkring mine kreativiteter.

Jeg elsker at lege med forskellige kreative ting, hvad enten der er hækling (som siden nok kommer til at handle en del om), malerier, hjem osv. 🙂 Håber I vil følge med i mine kreative indslag – ligesom I gør på Facebook.

På min facebookside har jeg en GIVEAWAY så snart vi ender på 300 likes. Og gaven er opskriften på denne fidus, som vil blive lagt i menuen med opskrifter 🙂 Så hold øje – det bliver selvfølgelig annonceret på facebook og instagram.

11081270_782087891899436_4274148484630272410_nHer er Paula. Paula er første medlem af familien Wunnies. Paula vil gerne være pilot, og derfor går hun næsten altid rundt med sine pilotbriller og ser sej ud.