Hæklede sprutter og Spruttegruppen

Jeg vil lige fortælle lidt om et af mine nuværende projekter. 

Som nogle af jer allerede har set på Facebook eller Instagram  (måske endda begge steder), så har jeg igangsat projekt “Sprutter til Spruttegruppen”.  

 

Spruttegruppen (på facebook Sprutte Indsamling) er en flok frivillige personer rundt om i landet, som har oprettet en indsamling af hæklede og strikkede blæksprutter, der bliver delt ud på neonatal-afdelingerne på de danske sygehuse og hospitaler.

Og så kan det være du måske tænker; “hvad er en neonatal afdeling?” Det skal jeg sige dig. Det er på disse afdelinger, hvor der bliver taget hånd om alle de små børn som bliver født for tidligt. Netop disse børn, som endnu ikke er helt klar til livet uden for maven, har brug for den ekstra meget omsorg. 

Det er der rigtig mange dygtige sygeplejesker og læger der ude, der gør et helt fantastisk arbejde med! De skulle have en klapsalve og et klap på skulderen. Al respekt til dem!👏😀

Det som Spruttegruppen gør er, at de som sagt indsamler alle disse sprutter til de meget små børn. Der sidder frivillige ambassadører rundt om i hele landet og sørger for at sprutteren kommer de ønskede steder hen. Man må nemlig ikke som privat person levere dem til afdelingerne. Det sørger ambassadørerne for.

Spruttens fangarme, formet som spiraler, minder børnene om livet i livmoderen, og det giver dem en trygheds fornemmelse, som er meget vigtig.

Man kan læse mere om indsamlingen på Spruttegruppens hjemmeside. ☺️

Jeg har derfor besluttet at jeg det kommende stykke tid, vil producere en masse sprutter, og det gør jeg af tre simple årsager:

1: Det går til et kanon godt formål!😀

2: Vi har en nevø der i 2013 blev født alt for tideligt, og det har gjort til at min mand og jeg har fået et indblik i hvor kaotisk en tid sådan en lille fyr og hans forældre gennemgår. 

3: Jeg har så meget bomuldsgarn, så hvorfor ikke bruge det til et godt formål? 😊

Jeg har indtil videre fået lavet 3 sprutter. Har prøvet at finde ud af hvilken type jeg vil lave, og jeg er kommet til den konklusion; jeg laver kyklop-sprutter. Altså et-øjede sprutter 😊    

Jeg synes det er sjovt at prøve lidt forskelligt, men når man har fundet det man bedst kan lide, så er det det man skal holde ved. Selv om de andre også blev ret søde. Farvekombinationerne kan ses på første billede. 

Og når nu jeg har så meget garn til over, så hvorfor ikke?😊

Reklamer

One thought on “Hæklede sprutter og Spruttegruppen

  1. charlotte siger:

    Som ambassadør i Aalborg for spruttegruppen, vil jeg gerne sige tusind tak. Både fordi du hækler dejlige sprutter og gør opmærksom på projektet. Men også fordi du pointerer, at det kun er ambassadørerne der vasker og afleverer. Neonatalafdelingerne skal jo bruge deres ressourcer på de små, ikke på at servicere/tale med enden, som ikke “hører hjemme” på afdelingen.
    Tak fra Charlotte
    Sprutteambassadør i Aalborg

    PS. Flotte ting du laver. Og heldigvis er der plads til de fleste hobbies i dk. Ligesom nogle kvinder er til olie på fingrene, er der også mænd der hækler. Og tak for det. Godt vi ikke er ens 😉

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s