At hækle offentligt…. når man er en mand

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er en mand. Eller at jeg hækler. Men når man er presset med tid, og ikke er ret meget hjemme (som jeg fx ikke har været ret meget i denne uge), så kan det godt blive lidt af en problemstilling for mig, når man har noget man skal nå at få lavet, men man ikke har mulighed for at sidde der hjemme i sin vante position i sofaen med nål og garn – så må man finde en anden løsning. Derfor tog jeg en beslutning i denne uge; Jeg skal prøve at hækle i offentligheden. 

Puha det var en angstprovokerende tanke. Jeg stillede mig selv en masse spørgsmål; “Hvad mon folk tænker om mig?”, “Åh nej, bare de ikke kigger” og “Hvad gør jeg hvis folk kommenterer på det!?”.😱 Jeg har nemlig en fornemmelse af at de fleste tænker at hækling kun er for kvinder. Det er sådan noget syslerri som da oldemor strikkede sokker til sine oldebørn. Og fordi jeg er en mand, og hækler, så må jeg da være homoseksuel (Ja jeg ved godt jeg er det, men det betyder ikke nødvendigvis at jeg gerne vil være en kvinde😜) – og det er altså ikke sandt. Har hørt historier om mænd der hækler, fordi deres koner/kærester gør det, og andre fordi de OGSÅ kan lide det!

Vi har ingen bil, og derfor tager jeg toget til og fra skole hver dag, og det giver anledning til enten lektielæsning eller kedsomhed – med mindre man selvfølgelig tager noget garn og en hæklenål med!

I starten af ugen så jeg en pige i toget der sad og hæklede. Og så var det jeg tænkte; “Hvorfor skulle jeg ikke også kunne det?” Så det gjorde jeg! Jeg tog mit hæklegrej med. Jeg havde et projekt som jeg skulle være færdig med til lørdag. Og da det så kom til stykket, så turde jeg ikke i starten. Men samme dag tog jeg så på kaffebar (er efterhånden stamkunde der) sammen med nogle venner fra klassen. Og der tog jeg første gang mit grej frem offentligt. 

I starten følte jeg mig lidt utilpas, fordi de før beskrevne tanker kom igen. Men nej. Frem skulle det! Jeg ville ikke være en tøsedreng! Der sad jeg så og hæklede, drak kaffe og snakkede. Mens vi sad der kom der en ældre herre (han er stamkunde) og satte sig ved siden af mig (som sædvanligt). Efter lidt tid opdagede han at jeg sad og lavede noget (vi snakker nogle gange sammen når vi sidder der og drikker kaffe), og spurgte mig om hvad det var jeg lavede. Så sagde jeg det som det var; jeg hækler. 

Det bedste af det hele, det var at han slet ikke gav udtryk for at det var forkert af mig at sidde som mand og hækle. Nej han fortsatte med at snakke om mit hækleri. Jeg fortalte hvad det skulle blive til (den lyserøde KB abe nederst i opslaget), og hvem der skulle have den. Ja han sagde faktisk bare at den skulle nok blive fin. “Den skal hun da nok blive glad for”. Total succes-oplevelse. 😆

Så i går da jeg skulle afsted igen (da havde jeg kun lige været hjemme i en time, så der kunne jeg heller ikke nå andet end at komme i bad og så afsted). Jeg havde derfor pakket hæklegrejet endnu en gang, og afsted med toget igen. Her fandt jeg så en plads i toget, hvor der ikke var ret mange passagerer. Ja. Jeg ville gerne prøve at gemme mig igen. Men to stationer senere, så kommer der selvfølgelig en ung “business-looking” fyr som satte sig på sæderne på den anden side af gangen, så der var frit udsyn til mit hækleri. Men så tænkte jeg; F det! Jeg kan være ligeglad. Så jeg hæklede, hæftede og syede. Og han hverken kiggede skævt til mig eller noget. Så det er altså slet ikke så farligt som jeg gør det til oppe i mit hoved.😁

Nå – men projektet blev færdi få timer før jeg skulle til fødselsdag lørdag aften, og fødselaren skulle have gaven. Hun har flere gange udtrykt sig om at hun godt kan lide de ting som jeg hækler. Og jeg har da lavet en nøglering til hende tidligere – så selvfølgelig skulle hun da have noget hæklet. Og det blev så til denne lyserøde hæklede Kaj Bojesen abe. Og hun blev rigtig glad for den. 😊

 

Nå – nu vil jeg ikke skrive så meget mere. Indlægget blev lidt længere end forventet. Nu vil jeg nyde resten af min søndag og nyde det gode vejr. God søndag til jer alle!! 😊

Ps. Er blevet spurgt om jeg havde lyst til at være gæsteblogger på en anden hækleblog. Så det kommer der nok også et indlæg om, inden for den nærmeste tid 😊

Reklamer

2 thoughts on “At hækle offentligt…. når man er en mand

  1. Elena siger:

    Spændende problemstilling og historien – om at turde at gå mod strømmen… Den oplever jeg faktisk engang imellem selv, selv om jeg er en kvinde. Nogle gange ser jeg skepsis i andres øjne, andre gange bliver der sagt direkte, at min fritidsinteresse ikke passer med det, jeg laver dagligt… Folk er så vant til at tænke i klicheer, og det kan være irriterende og måske lidt dobbeltmoralsk. For man kan snakke om høje værdier og være så indsnævret samtidigt…
    Jeg synes at du gjorde det rigtige! Det er så vigtigt at gøre det, man er glad for, og ikke skjule det :o)

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s