Hæklet studenterhue og eksamenslæsning….

Ja – så kom tiden så. Efter en kanon god galla-fest (iført krøller og hæklet butterfly. Og hvor jeg vist blev lidt teenagefuld) og en skøn sidste skoledag (udklædte og det hele), så skete det altså. Jeg har fået læse”ferie”.

Jeg har det lidt ambivalent mht. titlen læseferie! Det er ikke ferie. For nogle måske, men for mig er det mere en stressende periode med pensummer der skal tjekkes op på og forberedelser til eksamen. Og jeg synes det er SÅ uoverskueligt. Jeg bryder mig bestemt ikke om at skulle til eksamen! De mundtlige er værst! Det der skide “grønne” bord, som skulle virke beroligende på eleverne, kan man godt stikke direkte op i…. tilbage hvor det kom fra! Jeg er stresset og mega nervøs, uanset hvilket fag det er. Og det er jo fjollet – fordi det er bare en eksamen/samtale om de ting man har lært i faget.

Perfektionisten i mig selv

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er perfektionist. Og det kan godt drive min mand til vanvid til tider. Til det ville han sige; “Du er død irriterende. You need to lighten up, b*tch!” Og så skulle jeg hilse fra ham, og sige at han står ved det! 😂

(For at ovenstående udtalelse fra min mand ikke skal misforståes kommer der denne lille oversættelse, da vi i vores ægteskab bruger meget sarkasme og humor. Så når han siger det sådan er det ikke fordi vi er uvenner, nej tværtimod 😉)

Nå men tilbage til perfektionismen. Den er nemlig med til at påvirke mig hvad angår eksamen. Jeg vil gøre det så godt som muligt! Helst ualmindeligt godt! Og det kan i princippet jo være fuldstændig ligegyldigt, i mit tilfælde. Og så alligevel. For jeg VIL have at det skal gå godt. Og så bliver jeg nervøs! Har brugt weekenden på at printe alverdens noter og kompendier m.m., og sat det hele i orden, så det er nemt lige at finde frem inde til forberedelsen (til min første eksamen på tirsdag!!!😱). Og nu er jeg nået til det punkt, at jeg simpelthen ikke kan mere. Jeg skal lige forberede og øve mit korte indlæg om mit eksamensprojekt, og så må resten altså bære eller briste!

Hæklet studenterhue

Når nu jeg min HF, snart synger på sidste vers, og at jeg selv skal have hue på til juni, tænkte jeg at det kunne være sjovt at kigge rundt omkring efter nogle opskrifter på små hæklede studenter huer. Jeg har prøvet et par stykker, men af en eller anden årsag fungerede de slet ikke til mig. Dem jeg lavede efter andres opskrifter, ved jeg ikke hvad lignede. Så jeg satte mig for at lave min egen opskrift. Jeg valgte at lave med dobbelttråd, hvilket giver en lidt mere stiv form som minder mere om en rigtig hue. Så her får i min opskrift! 😊 


Små studenterhuer:

Materialer:

Bomuld: Hvid, blå/rød, lidt sort og evt guld/sølv/grå

Hæklenål: str. 3-3,5

1: 6 fm i mr (6)

2: 2i1 x6 (12)

3: 1, 2i1 x6 (18)

4: 2, 2i1 x6 (24)

5-6: 24 fm

Luk af med 1km og bryd garnet

Blå/rød

7-8: 24 fm

Luk af med 1 km, bryd garnet og hæft

Skygge (sort)

Hækl på sidste række, der hvor du synes du det skal være.

1 km, 2 fm, 1 stgm, 2 dstgm i næste, 1 stgm, 2 fm, 1 km.

Bryd ikke garnet, da du nu kan lave en rem!

Lav 12 lm, og hæft den til den anden side af skyggen.

Rosette og evt. knapper broderes i ønskede farver.

God fornøjelse 😊

Reklamer

Smid tøjet for pokker da! 😊

Igen et indlæg som ikke handler om hækling, men jeg lover jer. Der er gang i et nyt projekt 😊

Prøvligeathørher (som man siger i Nordjylland, hvor jeg kommer fra)

 Jeg har smidt tøjet! Bogstaveligt talt.

I denne uge har TV2 en kampagne i samarbejde med Røde Kors, hvor de opfordrer hele Danmark til at smide tøjet, til fordel for alle de mennesker som har det dårligere end os i vores lille trygge Danmark (hvis man ser bort fra Frost- og Dyrekortsskandale. Jeg kunne ikke helt lade være med at komme med denne sarkastiske bemærkning😉). 

Så vi har her i hjemmet simpelthen gået alt tøj og andre tekstiler igennem. Og hold nu op hvor var der meget vi ikke brugte eller var i stykker. Lidt skræmmende hvor meget man egentlig går og køber og efter kort tid ikke bruger. Vi fik fyldt fire dynebetræk, med tøj, håndklæder, sengetøj osv. 

Så kom så det næste – vi har ingen bil, så vi var nød til at slæbe det hele op til Kvickly i Herningcenteret (ca. 1,5 km fra os), og så måtte jeg tage det hele på nakken og slæbe, da min man desværre er gået hen og få hold i ryggen/nakken, og jeg ville derfor ikke have ham til at slæbe – det var nu også mit projekt 😜

    
Hold nu op det var faktisk hårdt. Havde slet ikke styr på hvor mange kg der var, men tror der nærmest var min egen kropsvægt (og det er ikke så lidt endda😝). Håber virkelig folk der er gået/kørt forbi mig, har fået sig et godt grin, for det var lidt ligesom at være placeret i en kæmpe stor sumo-dragt. Jeg kunne overhovedet ikke gå lige. (Stive stodder). Jeg vraltede hele vejen, svingede fra side til side, og måtte tage et par pauser på vejen. For det gjorde ikke noget godt for mine skulder. Kan mærke i dag at jeg er lidt øm. 

  Da vi så endelig var ankommet til Kvickly, var der et par venlige Kvickly-medarbejdere der fandt en kæmpe stor pose og indkøbsvogn til os, så det store læs klude, ikke skulle smides op i den lille indsamlingsvogn. Og så var det at vi besluttede os for, at vi jo lige så godt kunne smide noget af det tøj vi havde på, bogstaveligt talt. Der blev derfor smidt en ekstra jakke og en hættetrøje oveni handlen. 😊

Er uden tvivl sikker på at det går til et godt sted. Du kan se videoen som forklarer hvad det handler om Smid tøjet – Den store forklaring og læse mere om kampagnen Smid tøjet.

Du kan stadig nå at få sorteret og smidt afsted i den gode sags tjeneste! Det vil jeg klart opfordre til!

Og så ender det jo alt sammen i et brag af en fest på TV2 på i morgen (lørdag). Jeg skal i hvert fald se det! 😁

Rigtig god weekend til folket!