En rangle-søhest

Kort indlæg fra mig i min studenteruge. Men her er et lille om et par af de ting jeg har lavet på det seneste. 

Jeg har lavet en lille søhest, med raslebold i hovedet. Den er perfekt til små børn som godt kan li’ lyde, og så har den jo et ganske sødt udseende. 😁 


Der vil komme flere billeder af ting jeg har lavet på det sidste. 😊

Reklamer

STUDENT 2015!!

Åh hvor er det bare skønt. To år med hårdt arbejde, med fag som bl.a. matematik, dansk, engelsk, samfundsfag og histore er nu slut 😁

Det har været to gode år! Uden tvivl! Men det er nu også skønt at det nu er ovre.

  Huen er kommet på (det kom den mandag), og jeg kan nu vinke farvel til to år med både godt og ondt, nye venner og MEGET viden. Og snart skal et nyt kapitel starte. Det bliver spændende! 

Åh ja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Men nu kan jeg da i hvert fald se frem til en sommer med en masse hæklerier og ferie, og så en studiestart til september.

Et stort tillykke skal gå til alle der bliver studenter! Godt gået! Om så det har taget to eller tre år er i og for sig fuldstændigt ligegyldigt. I kan nu være rigtig stolte af jer selv og klappe jer selv på skulderen, fordi I er kommet i mål! Jeg er stolt af jer! Jeg er stolt af mig selv! Især fordi jeg engang fik afvide at jeg ikke egnede mig til en gymnasial uddannelse. I DID IT! 😊

Nu kan jeg se frem til nogle sjove dage med fester og studenterkørsel 🎉

HuHej hvor det går

Pyha. Det er lidt tid siden jeg har skrevet et oplæg herinde, og det er ene og alene af den grund, at jeg har været ret så fokuseret på eksamen. Nu er jeg så nået til et punkt hvor jeg kan tage mig en velfortjent pause, for jeg igen skal igang og til mine sidste to eksamener (ud af 8). 😊

Nå men når vi så er færdige med at snakke eksamen, ja hvad er der så at fortælle? Jeg kan ikke helt komme udenom at der siden sidste indlæg også er blevet udskrevet valg. Jeg er en af de dersens vælgere som ikke ved hvad han skal stemme, så jeg følger lidt med i medierne og meningsmålingerne, og hører på hvad politikerne har at fortælle. Nogle gange bliver det så også for meget med en masse pladder og mudderkastning. Men et ❌ skal der da sættes. 

Jo! Jeg hækler jo også i mellemtiden, for at få tiden til at gå og for at tage mig nogle overspringshandlinger (som i øvrigt er meget vigtige at tage i eksamensperioden). Pt. er jeg igang med at lave flag-ranker, guirlander eller hvad man nu kalder dem. Det er de dersens små trekantede flag på en snor. Jeg har valgt at lave nogle i blå/grønlige nuancer, nogle i lyserød/lilla nuancer og sidst i naturlige neutrale farver. Så er der noget til alle. Og så vil jeg sælge dem. Så må vi se om markedet er der til det eller om jeg skal finde en anden løsning. 

 Jeg får engang imellem nogle henvendelser fra folk som gerne vil have mig til at hækle noget legetøj til deres børn/kommende børn – og det vil jeg med glæde gøre, så længe tiden er til det. Alt det jeg laver, laver jeg jo selv, og derfor kan det godt tage lidt tid før en bestillingsopgave er klar og parat 😊

Nå nu vil jeg fortsætte med at hækle og nyde en velfortjent pause 😁